butik besøkes først. Hvilken forbindelse hadde dette med pølsemaker Grøftegrøfts mystiske forsvinden igaaraftes? Hvorfor hadde den ulykkelige Grøftegrøft streket under annoncerne med blyant? Og hvad var det for nogen skumle og hemmelighetsfulde planer, der taltes om, – og hvem var mesteren?
Den store opdager brøt forgjæves sit hode med disse, som det syntes uløselige gaater.
Affæren blir mere og mere indviklet, tænkte han. Men her har jeg ialfald en slags ledetraad.
«Har Deres mand naget damebekjendtskap ved navn Flora?» spurte Rask.
«Nei fydda, er De gal,» svarte fru Grøftegrøft indignert. «Som jeg har sagt Dem var min mand svært nøgtern i dameveien. Nei, jeg har da aldrig merket noget slikt paa ham –»
«Hvor har Deres mand sine hemmelige papirer?» spurte detektiven skarpt. «Enhver mand har en eller anden skuf eller et rum, som han ikke tillater nogen – ikke engang sin kone, eller allermindst hende – at kikke i. Deres mand dannet formentlig ingen undtagelse fra regelen?»
«Ja, – naar De siger det, saa har min mand bestandig pleiet at holde avlaaset den øverste skuf i chatollet,» stammet fru Grøftegrøft. «Han sa bestandig, at han hadde sine aktier og sine slutsedler der, og det var noget vi ikke forstod os paa, sa han.»
Det var gjort i en fart for Rask at bryte op chatollet og rote gjennem indholdet. Han fandt en haug med forretningsbreve, slutsedler og telegrammer. Længe ledte han forgjæves. Endelig fandt han nede paa bunden av skuffen et fotografi. Han saa nøiere paa det og satte i et forbauset utrop.
Det forestillet en dame i temmelig let kostyme.
