Klokken 2 middag samme dag sat vor gamle bekjendt Simon Gløgg inde paa sit værelse til gaarden i Bogstadveien 43, med frk. Amalie Hansen paa fanget.
Simon Gløgg hadde optraadt med sin vanlige resoluthet.
De var allerede ringforlovet.
Selvfølgelig hadde Gløgg avlagt forklædningen som gammel pukkelrygget mand, naar det gjaldt at erobre frøken Amalies hjerte. Istedenfor hadde han antat en glimrende forklædning som blasert verdensmand i 30-aarsalderen med armbaandsur og lyseblaa gamascher. Gjennem et oplysningsbyraa hadde han faat rede paa, at frk. Hansen hadde en rik gammel onkel i Amerika. Simon Gløgg hadde derefter presentert sig for frøkenen som en ung ven av hendes onkel, nylig hjemkommet fra forretningsreise i Amerika. Og selvfølgelig hadde han en masse hilsner at overbringe fra hendes prægtige gamle onkel i Kalifornien –.
Ved hjælp av denne udmerkede taktik hadde han hurtig erobret den smukke frøkens hjerte.
Nu gjaldt det altsaa at faa rede paa, hvorfor hun hadde indrykket de mystiske annoncer i avisen, og hvad meningen var med disse.
«Min egen kjære Malla,» sa opdageren, idet han saa hende ømt ind i de spillende brune øine. «Du vet, at to elskende aldrig bør ha hemmeligheter for hinanden. Vi kjender jo hinanden saa litet. Jeg foreslaar derfor, at vi fortæller hinanden alt, alt om vort foregaaende liv. La os lægge hele vor fortid aapen for hinanden.»
«Ja,» sa Malla. lidt eftertænksomt. «Begynd du.»
«Nei, begynd du.»
«Hvorfor vil du ikke begynde?»
