institutioner nævner jeg bruken av agenter som er i en saadan stilling at de, ved sin egen ned brytende virksomhet kan smitte andre ved at aabenbare og utvikle sine egne korrupte tenden ser, saasom misbruk av magt og en fri bruk av bestikkelser.
Naar tiden er inde for os til at ta særlige politiforholdsregler, ved at sætte det nuværende russiske «Okhrana» system i verk (den farligste gift for en stats anseelse) vil vi arrangere skin opløp og optøier blandt pøbelen, eller ved hjælp av gode talere opvigle den til at vise langvarig misnøie. Disse vore talere vil finde fuldt op av folk som sympatiserer med dem,**og derved faar vi et paaskud til/husundersøkelse og til at sætte folk under særlig opsyn ved hjælp av vore tjenere i de fremmedes politistyrker.
Da de fleste deltagere i sammensvergelser dri ves av sin lyst til den slags fornøielser og av snakketrang, vil vi ikke røre ved dem, før vi ser at de gaar til handling, og vi vil nøie os med at indføre blandt dem et saa at si rapporterende ele ment. Vi maa huske paa at en magt taper i an seelse hvergang den opdager en offentlig sammen svergelse rettet mot den seiv. I en saadan av sløring ligger der en indrømmelse av svakhet og, hvad der er endnu værre, en indrømmelse av at den seiv har tat feil. Det maa være bekjendt at vi har nedbrutt agtelsen for de regjerende frem mede ved hjælp av en hel del private snigmord,
