en umild straf over folk som begaar forbrydelser, og ikke for at gi dommerne anledning til at vise sit hjertelag. Denne udmerkede egenskap bør kun vises i privatlivet, og ikke i en dommers offentlige cptræden, der har indflydelse paa grundlaget for menneskehetens opdragelse.
Jurister vil ikke gjøre tjeneste ved domstolene efterat de har fyldt 55 aar av følgende grunde:
1) Fordi gamle mænd holder sterkere fast ved forutfattede ideer, og har vanskeligere for at lystre nye ordre.
2) Fordi en saadan regel vil sætte os i stand til stadige skifter inden etaten, som derfor vil føle vort paatryk. En mand som ønsker at beholde sin post, maa adlyde os blindt. I almindelighet vil vore dommere bli valgt blandt folk som forstaar at straffe og at anvende lovene, og som ikke fortaper sig i frisindede drømme, der kunde skade regjerin gens opdragelsesplan, som de fremmedes nuværende dommere gjør.
Vort system med skifte av embedsmænd vil ogsaa hjælpe til at slåa ned enhver art av sam menslutning de maatte ville danne sig imellem, og saaledes vil de arbeide utelukkende i vor regje rings interesse av hvem deres skjæbne avhænger. Den op voksende slegt av dommere skal opdrages saaledes at de instinktivt vil forhindre enhver handling som kunde skade det eksisterende for hold undersaatterne imellem.
Nu er de fremmedes dommere overbærende mot alle slags forbrydere, fordi de ikke besidder den korrekte opfatning av sin pligt, og av den
