flydelse paa menneskenes sind. For hver ti pri vate tidsskrifter vi vil tillate offentliggjør vi tre dive av vore egne, og saa videre i samme maalestok.
Men publikum maa ikke faa den ringeste anelse om disse forholdsregler, og derfor maa alle vore tidsskrifter tilsynelatende være av indbyrdes mot satte meninger og opfatninger, derved indgyder vi tiltro, og viser et beroligende ydre til vore intet anende fiender, som vil falde i vor fælde og uska deliggjøres.
Forrest i rækkerne vil vi sætte den officielle presse. Den vil altid være paa vagt for vore interesser, og derfor vil dens indflydelse paa den offentlige mening være forholdsvis übetydelig. I anden række kommer den halv-officielle presse, hvis pligt det blir at tiltrække de likegyldige og lunknej I tredje række yil vi sætte den presse som vi vil gi utseende av at være oppositkmens, og som i ét organ rent uttalt vil synes at være vore direkte motstandere. Vore virkelige fiender kan ikke undlate at betro sig til denne opposition, og vi faar se alle deres kort.
Alle vore dagsaviser vil støtte forskjellige par tier, aristokratiske, republikanske, revolutionære, og til og med anarkistiske, dog naturligvis kun saalænge forfatningerne varer. Disse aviser vil likesom den indiske guddom Vishnu, ha hundrede hænder, og hver en av dem vil føle den offentlige menings puls.
Naar pulsen gaar hurtig, vil disse hænder bøie denne mening henimot vor sak, fordi et nervøst
