velkjendte sandheter, skjønt de fremstilles med en kraft og et had som ikke almindeligvis ledsager velkjendte sandheter.
Mellem linjerne syder det arrogante og dypt rotfæstede race- og religions-had, som saa længe med held har været holdt hemmelig, og det bruser op og flyter over som fra et breddfuldt kar med had og hevn, i fuld bevissthet om at dets seirende ende er nær.
Vi kan ikke undlate at bemerke at titelen ikke ganske svarer til indholdet. Dette er ikke akkurat referater av møter, men en indberetning skrevet av en eller anden mægtig person og delt op i avde linger som ikke altid har nogen logisk rækkefølge. Det gir indtryk av at være en del av noget truende og mere vigtig, hvis begyndelse mangler. Dette dokuments ovenfor omtalte oprindelse taler for sig seiv.
Efter de ,Hellige Fædres profetier maa Anti krists verk altid være en parodi paa Kristi liv, og maa da ogsaa ha sin Judas. Men fra et jordisk standpunkt set vil denne Judas naturligvis ikke opnaa sin hensigt; saaledes er en fuldstændig seier, hvor kortvarig den end blir, «verdensherskeren»' viss. Denne henvisning til W. Solovievs ord er ikke ment som et bevis for deres videnskabelige autoritet. Fra et eskatologisk standpunkt har vi denskapen ikke her nogen rolle; skjæbnen er det vigtigste. Soloviev gir os lerredet, broderiet blir utført av manuskriptet.
Vi kan med grund bebreides for dette doku ments apokryfe natur; men om det var mulig at
