handlefrihet, mens et saadant princip, naar det engang er sat i ord, omtrent er fastslaat med det samme.
Folket har en særlig respekt for et politisk genis magt, og taaler og respekterer alle dettes egenmægtige handlinger, idet det ræsonnerer som saa: «For et lumpent knep, men hvor fint han klarte det!» «For et bedrag, men hvor fint uttænkt og hvor flot utført!»
Vi regner med at vi kan trække alle nationer sammen til at arbeide paa konstruktionen av og grundlaget for den nye bygning som vi har plan lagt. Av denne grund er det nødvendig, at vi sikrer os modige og vovsomme agenter, som kan overvinde alle hindringer paa vor vei.
Naar vi utfører vort statskup, vil vi si til fol kene: «Alting er gaat elendig i den senere tid. Alle har lidt. Nu vil vi utrydde roten til al eders lidelse, det vil si, nationaliteter, grænser og natio nale penger. I har naturligvis Eders frihet til at fordømme os, men kan Eders dom være retfærdig, hvis I uttaler den, før I har erfaring for hvad vi kan utrette til Eders bedste?»
Saa vil de bære os paa guldstol i triumf, haab og stor glæde. Stemmerettens magt, hvortil vi opdrog den useligste av menneskehetens medlem mer ved møter og forut arrangerte resolutioner, vil da spille sin sidste rolle. Denne magt ved hvis hjælp vi har sat os seiv paa tronen, vil indfri sin sidste gjæld til os i sin iver efter at se resultaterne av vore forslag, før nogen dom av siges.
