For vort maal maa det absolut undgaaes at nogen krig skal medføre territoriale forandringer. Uten territoriale avstaaelser og indrømmelser kom mer nemlig krigen ind paa fuldstændig økono misk grund. Da skal folkene erkjende vor over legenhet i den hjælp vi skal yde dem, og en saadan tingenes tilstand vil utlevere begge sider til vore millionøiede agenter, som raader over übe grænsede pengemidler. Da skal vore internatio nale rettigheter bortfeie verdens love og regjere, over landene, som de enkelte regjeringer over sine undersaatter.
Vi vil vælge vore administratorer blandt mæng den, saa at de vil besidde servile tendenser. De kommer ikke til at ha erfaring i regjeringens kunst, og vil derfor bli som voks i hænderne paa vore lærde og vise raadgivere, der fra barnsben blir utdannet til at regjere verden. Som I allerede vet, har disse mænd studert regjeringens viden skap i vore politiske planer, i den historiske er faring og ved iagttagelse av begivenheternes gang. De fremmede drar ingen fordel av kontinuerlige historiske studier, de fjzilger den teoretiske rutine uten at betænke hvilke resultater den kan ha. Der for behøver vi ikke at ta de fremmede i betragt ning. Lad dem more sig til tidens fylde kommer, eller la dem leve i haabet om nye nydelser eller i erindringen om forbigangne glæder. La dem tro at lovene om teorier som vi har bibragt dem, er av den høieste vigtighet for dem. Med dette maal for øie og ved hjælp av vor presse kan vi stadig øke deres blinde tro paa disse love. De dannede
