jøderne, og at deres maal maa være erobringer av verden og opreisningen av en verdenstrone i Zion. (Jfr. Sanh. 91, 21, 1051.)
Jøderne blev belært om at de er overmenne sker, og at de maa holde sig avsondret fra alle andre folk. Disse teorier inspirerte dem med en selvforherligelsens idé, fordi de er de retmæssige Guds barn. (Jfr. Jihal 67, 1; Sanh. 58, 2.)
Den jødiske races avsondrede liv opretholdes strengt ved «Kaghal» systemet som paalægger en hver jøde at hjælpe en slegtning uavhængig av den hjælp han mottar fra den lokale administra tion, og som beskytter Zions regjering mot de frem mede regjeringers blik; disse forsvarer paa sin side altid, det jødiske selvstyre, da de feilagtig anser dem at være en rent religiøs sekt. De nævnte ideer som blev indpodet i jøderne, har ogsaa i høi grad hat indflydelse paa deres materi elle liv.
Naar vi læser saadanne arbeider som «Gopayon» 14 s. 1; «Eben-Gaizar» 44, s. 81; «XXX VI Ebamot» 98; «XXV Ketubat», 36; «XXX VI Sanudr;i» 746; «XXX Kadushin», 68 A, som alle er skrevne til den jødiske races forherligelse, ser vi at de virke lig behandler alle ikke-jøder som om de var dyr, skapt til jødernes tjeneste. De tror at folkene, deres eiendomme ja endog deres liv egentlig til hører jøderne, og at Gud tillater sit utvalgte folk at gjøre den bruk av dem som de finder for godt.
Efter deres lov blir alle deres mishandlinger av de fremmede tilgit hver nytaarsdag, da de
