i de logiske slutninger vi drar av alle observationer i vort politiske og økonomiske system og i alle samfundsvidenskaper. Kortsagt de vil lære at kjende den sande aand i alle de love som er ned lagt i naturen seiv, for at de skal kunne herske over menneskeheten.
Suverænens direkte tronarvinger vil bli forbi gaat, hvis de viser sig letsindige eller bløthjertede under sin opdragelse, eller hvis de viser andre karaktertræk, der kan bli skadelige for deres magt, og som kan gjøre dem uduelige som herskere og kanske skade kronens anseelse. Vore ældste vil kun betro regjeringens tøiler i hænderne paa mænd der kan regjere med fast haand, selvom der kanske ogsaa kom grusomhet til.
I tilfælde av sygdom eller tap av energi vil vor konge bli tvungen til at overgi regjeringen til dem av hans slegt som har vist sig mere skikkede. Kongens nærmeste planer og hans planer for fremtiden vil ikke engang kjendes av hans nær meste raadgivere. Bare vor hersker og de tre som indviet ham, skal kjende fremtiden.
I herskerens person, hans, som med sikker vilje vil styre og regjere baade sig seiv og menneske heten, skal folket anerkjende næsten skjæbnen seiv og dens veie blandt menneskenes barn. Ingen vil kjende herskerens hensigt med de befalinger han utsteder, og derfor vil ingen vove at lægge hindrin ger paa hans hemmelighetsfulde veie.
Naturligvis maa herskeren være begavet nok til at tumle med vore planer. Derfor betræder han ikke tronen, før hans aand er prøvet av vore vise.
