Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/49

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XLII

frem en Kuffert, fandt ſig en Heſteſadel, ſom han lagde paa Kufferten, og gjordede den vel til, klædte ſaa paa ſig Preſtekjolen og Kraven og tog ſin Stav med den ſtore forgyldte Knap i. Derefter tog han Svartebogen i Haanden, ſatte ſig op i Sadlen og gav ſig til at læſe og mane, ſaalænge til han fik løſt den onde. Han kom da farende midt frem paa Gulvet, ſaa Gniſterne ſpragede om ham. „Hvad vil du mig?“ ſagde han. „Du ſkal til Kjøbenhavn i Preſteſkyds, og det paa flyvende Timen.“ „Hvad ſkal jeg faa for Skydſen?“ ſpurgte den anden. „Du ſkal faa Sjælene til alle dem, ſom ſover i Kirken imorgen,“ ſvarede Herr Petter. Dermed var den onde fornøiet, tog Kufferten og Preſten og for afſted med. Men da de kom midt ud paa Havet, Stathavet, ſiger nogle, da tog den onde til at blive træt. Saa ſeg han mer og mer ned, helt til Preſten begyndte at kjende Vandet ſkvat om ham. Den onde tænkte da, at Herr Petter ſkulde blive ræd, og vilde faa ham til at nævne Jeſu Navn, for da vidſte han, at han kunde kaſte ham af ſig. Saa ſpurgte han: „Hvad ſagde Apoſtelen Petrus, da han var i Havsnød?“ — „Høiere op og ret fram, din Djevel,“ ſvarede Petter Daſs og gav i det ſamme Skydskarlen en dygtig Smek med Staven ſin. Saa kom da Herr Petter frem til Kjøbenhavn i pasſelig Tid. Juledag prækede han for Kongen og Dronningen, og Kirken var overfyldt af Folk, ſom vilde høre den fremmede Preſt. Skydskarlen ventede udenfor for at faa ſin Skydsløn. Men Preſten vidſte at holde dem vaagne, ſaa det ikke var Raad for nogen til at faa ſove i Kirken den Dag. Dette, ſagde den onde, var det ſtørſte Fanteſtykke, han havde været ude for i alle ſine Dage[1].

  1. Væſentlig efter A. Aſkevold i „Fraa By og Bygd. 3 Aarg. Bjørgvin 1872,“ Side 255 fgg. Sagnet er der fortalt i Søndfjords-Maal og er ſaaledes viſtnok gjengivet i den Form, hvori det der fortælles. Noget kortere og afvigende i Enkeltheder er det meddelt efter Nordlandſk Tradition i L. Daaes N. Bygdeſagn II. Begyndelſen af Sagnet er mig ſaaledes meddelt af Herr Kirkeſanger Auguſtinusſen i Nesne: „Den danſke Regjering, ſom havde hørt Daſs omtale, ſatte ham engang paa Prøve ved at lage det ſaa med en Budſending til Daſs om at præke for Kongen paa førſte Juledag, at Budet ikke kom Manden i hænde før ud mod Kvelden om Juleaften. Herr Petter gik da til Studerværelſet og pikkede i Bordet. Der kom ſtrax en. „Hvor ſnar er du?“ „Som Vinden,“ var Svaret. „Duer ikke.“ Atter pikkede han i Bordet. Den anden mødte, men blev afviſt, da han ikke for ſnarere end Lynet. Men den tredje, ſom var faa ſnar ſom Tanken, antoges“ o. ſ. v. Nogle Fortællere tilføier, at da Herr Petter traadte op paa Prædikeſtolen, fandt han det Papir liggende, der ſkulde indeholde Texten for hans Prædiken. Efterat han imidlertid havde fundet det ubeſkrevet paa begge Sider og udtalt dette fra Prædikeſtolen med de Ord: „Her intet, her intet!“ holdt han en Prædiken om Skabelſen, ſom bragte Kongen, Dronningen og hele Hoffet til Taarer. (Meddelt af Overretsſagfører H. K. Møller i Nesne).