Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/48

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XLI.

Rødø, Herr Peter Strømer, levede, var det i det hele trange Kaar for „Gammel-Erik[1].“

Herr Petter for ofte ſelv til Bergen paa en af de mange Jægter, han havde; han ſtod da fra den tidlige Morgen til ſent paa Aftenen og ſolgte Fiſk ligeſom de andre Helgelændinger. Det hændte ſig da engang, at Kongen kom til Bergen og en Lørdags Kveld lagde Merke til Preſten, ſom ſtod og ſtrævede blandt Bønderne paa Bryggen. Kongen fik da Lyſt til at ſætte ham i Bet. Søndag Morgen, medens Folk ſamledes i Kirken, ſendte han Bud til Herr Petter, at han ſtrax ſkulde komme og præke i Domkirken. Da trak Herr Petter Preſtekjolen paa, gik i Kirken og holdt en Præken, ſom Kongen aldrig havde hørt Magen til[2].

Af nogen Lighed hermed er det Sagn om Petter Daſs, der af dem alle er meſt kjendt og fortælles med ſtørre og mindre Afvigelſer paa de forſkjelligſte Kanter af vort Land. Herr Petters Ry, heder det, havde naaet helt ned til Kjøbenhavn, og Kongen fik Lyſt til at høre ham præke. Saa ſendte han Bud til Preſten, at han førſte Juledag ſkulde præke for Kongen i Kjøbenhavn. Brevet ſendte han op til en Biſp i Norge, og ſiden ſkulde det gaa fra Preſt til Preſt helt op til Helgeland. Men disſe Preſter ſkjønte nok, hvad Meningen var med Brevet, og var avindſyge over, at Petter Daſs ſkulde nyde ſaa ſtor en Ære. Derfor beholdt de Brevet hver en Stund og fik laget det ſaa, at det ikke kom frem til Alſtahaug før paa Juleaften. Men Herr Petter vidſte Raad alligevel. Om Kvelden efter Nadverden gik han ind i Kontoret og læſte vel igjen Døren. Da drog han

  1. Efter Meddelelſer af Stud. J. Klæbo og Kirkeſanger Auguſtiunsſen. Om P. Strømers „ſorte Videnſkab“ læſes noget i Skilling-Magaſinet 1845, S. 221.
  2. L. Daae N. Bygdeſagn II efter A. Bangs Meddelelſe.