Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/108

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

For Græskar, Augurker, Oliver, Kapres,
Tracteres I skal med en Kaal udaf Græs,
Faar dermed saa være fornøiet.
En Grød, gjort af Næper, det er min Sallat;
Thi havde jeg lovet en Grød af Sukat,
Da havde jeg skammelig løiet.
Ei Lefser, ei Gumme[1] skal blive forgjet
Og Pand-Kag af Eg til den seneste Ret,
Jeg tale vil intet om Lommer[2].
Dog beder jeg atter, at Viljen den maa
For Verket antages, om al Ting ei saa,
Som det sig vel sømmed, fremkommer.
I merker, Velærede Venner og Kjær!
Foruden Omtale, hvad Meningen er,
Og hvad som forstaaes herunder:
I Pennen at føre jeg haver i Agt
Om Nordland, hvorledes det findes udstrakt
Med liggende Lotter og Lunder[3];
Om Klipper at skrive, baad’ gammel og graa,
Om Sne, som evindelig ligger derpaa,
Om Bakker, om Elver og flere;
Hvad Landmanden haver for Næring og Brug,
Hvad Spise de pleier at sætte paa Dug,
Med anden Omstændighed mere.
Slig Skrifter, om Bugen ei mættes derved,
De Sindet dog nogen Fornøielighed
Den elskelig Læser kan bringe.
Imidlertid burde min skrøbelig Pen

  1. Gumme laves af sød Melk, der koges, til den bliversom en blød Ost, er rød og smager sødagtig. (A. D.)
  2. Lommer er Lunge-Mors, tyk kogt. (A. D.)
  3. D. v. s. med alle dets Herligheder (oldn. blutir ok hlunnendi).