Side:Daae - Christiern den Førstes norske Historie.djvu/85

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
79

dette Møde i Aveskjær havde fordærvelige Følger for Unionen i hele den følgende Tid.[1]

Det var heller intet godt Varsel for Nordens Enhed, at dette Møde skal være endt med, at de Danske rømte af Frygt for den Overrumpling, hvad enten nu denne Frygt var beføiet eller ikke. Krigen var nu næsten at betragte som sikker, ja allerede i September samme Aar, 1451, skal der fra Norge, hvis Rigsraad forøvrigt ikke har deltaget i Forhandlingerne i Aveskjær, være skeet et Indfald i Vermeland. Det skal være udgaaet fra Viken, altsaa vistnok fra Baahus Slot, og da vel under Slotsherren Hr. Kolbjørn Gersts anførsel eller efter hans Foranstaltning, men det fik ingen Betydning, da de Norske trak sig tilbage efter nogle Plyndringer i Landet.[2] Hr. Magnus Gren, der, som fortalt, allerede 1449 paa Gotland havde vist en tvetydig Opførsel mod Karl, var nu aabenbart bleven hans Fiende og gaaet over i Christierns Tjeneste. Fra Gotland af, hvor nu Hr. Oluf Axelssøn var dansk Lensmand, gjorde Hr. Magnus et Søtog mod Østergøtlands ligeoverfor liggende Kyst.[3]

Ved denne Tid, i den anden Halvdel af 1451, have begge Nordens Konger stræbt at nærme sig den gamle Kong Erik i Pommern. Allerede i 1449 havde man i Danmark tilbudt Erik Slotte og Aarpenge for at bevæge ham til et Afkald paa sine endnu aldrig formelig opgivne Rettigheder til Fordel for Kong Christiern, uden at det dog havde ført til noget Resultat.[4] Nu sendtes i

  1. C. Paludan-Müller, De første Konger af det Oldenborgske Hus, S. 37. Om Mødet selv se Lüb. Chron., hg. v. Grautoff, II, S. 143.
  2. Rimkrøniken, Klemmings Udg., II, S. 291.
  3. Sammesteds.
  4. Mandag efter Ascens. (26de Mai) 1449 skriver Høimesteren af Preussen fra Danzig til Liflands Gebietiger, at Kong Erik er draget afsted til sit Arveland i Pommern, men at de fra Danmark hjemvendte preussiske Gesandter fortælle, at