Nordmændene havde hidtil kun været afventende Tilskuere til Begivenhederne i Broderlandene. Man kjender i hele 1448 ikke nogen anden Virksomhed af Rigsraadet end den, der kan sluttes deraf, at den forrige Drost, Hr. Sigurd Jonssøn, i Løbet af Sommeren fremtræder som Rigsforstander, dog neppe over det hele Land, men snarest kun søndenfjelds.[1]
Under Urolighederne i Erik af Pommerns Dage skal den ulykkelige Amund Sigurdssøn have optraadt som Thronprætendent og derefter have bødet paa Baalet for sin Dristighed.[2] Vi kjende ikke, hvorpaa denne Almuehøvding har grundet sine Fordringer, men om Hr. Sigurd Jenssøn er det en bekjendt Sag, at han, om end kun Søn af en indflyttet svensk Adelsmand, tillige var en Dattersøns Dattersøn af Kong Haakon V. I ham havde saaledes Norge en
