danske Kongehus og kunde herved synes at faa ogsaa en vis Fødselens Adkomst eller Anbefaling til Danmarks Throne.
Det berettes i et Skrift fra det følgende Aarhundredes anden Halvdel, at de Danske, saasnart Adolf havde anbefalet sin Søstersøn, atter indbød de Svenske og Norske til et fælles Valgmøde, dennegang i Lund, hvilket skulde holdes ved Mikkelsdagstid.[1] Er dette rigtigt, hvilket den bestemte Angivelse af Terminen maaske kan gjøre sandsynligt, bortfaldt dog i ethvert Fald det Hele ved Efterretningen om Svenskernes i Juni foretagne Kongevalg. Raadet valgte de Christiern til Danmarks Konge i Haderslev den 1ste September 1448. Nogen Haandfæstning udstedtes ikke, men Greven vedtog dog de sædvanlige Indskrænkninger i Kongemagten, og hans Morbroder og dennes Raader garanterede hans Opfyldelse af de fastsatte Betingelser. Allerede inden Maanedens Udgang var Christiern hyldet paa Viborgs Thing.
Det var ogsaa paa Tide for de Danske at skaffe sig et Hoved, ifald de vilde bevare den første Plads blandt Nordens Riger. Den nye svenske Konge havde allerede, hvad vi her kun skulle nævne, udstrakt sin Haand efter Gotland, og han kunde snart ogsaa vende sig mod Skaane. Men det gjaldt ogsaa, hvilket af de to Riger skulde være saa heldigt at drage Norge over til sig.
- ↑ Jac. Ulfeldii Hist. Dan. ap. Westphalen, Monumenta &c. III, p. 490.
