en Menneskealder siden Ruiner af en Stenbygning, 30 Skridt lang, 14 Skridt bred, og med en Brønd i det ene Hjørne,[1] rimeligvis Levninger af Hr. Olafs Borg. Paa hvilken Maade han er kommen i Besiddelse af denne Gaard, er ubekjendt, men det tør hænde, at Erik af Pommern har overladt ham den, thi den var i Begyndelsen af Aarhundredet inddragen under Kronen.[2]
Hanseaterne havde, medens deres heftige Kamp med Kong Erik stod paa, i sex Aar maattet holde sig borte fra Bergen (1427—1433),[3] kun med Undtagelse af Bremen, der nu, som ved flere Leiligheder, skilte sig fra sine Søsterstæder og derfor ved et særligt Privilegium af Erik fik Lov til at fortsætte den bergenske Handel,[4] uden at det dog vides, i hvilken Udstrækning de have benyttet Tilladelsen. I denne Tid indtraf, som bekjendt, Vitaliebrødrenes to sidste Plyndringstog til Bergen 1428—1429,[5] der synes at have svækket denne Stads indfødte Borgerskab i en saadan
- ↑ N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger, S. 538.
- ↑ Tolga havde tilhørt Drotseten Hr. Øgmund Finnsøn, der testamenterede den til sin Hustru Fru Katharina Knutsdatter (Dipl Norv. I, S. 361—362), hvorefter den inddroges 1409 (l. c. S. 447).
- ↑ „Anno 1427 stunt an dat densche orloge. De Kopman in der vasten segelde van Bergen dor den Mijddeluorder Sund (ɔ: Lillebelt) myt XV schepen grot. Dar na anno 1433 Olavi do qvam de copman wedder int lant.“ v. Gherens utrykte Krønike.
- ↑ Kong Eriks Brev af 6te August 1427, Dipl. Norv. V, S. 404. Cfr. D. Schäfer, Bremens Stellung in der Hansa, i Hansische Geschichtsblätter, Jahrg. 1874, S. 3—52.
- ↑ Det er høist paafaldende, at i flere tydske Krøniker tilskrives disse Plyndringstog ikke Vitaliebrødrene, men Kong Erik og de Danske: I v. Gherens utrykte Krønike heder det nemlig: „Anno 1429 vorbrandeden de Denen Bergen“, og i „Eyn kort vttoch der Wendeschen cronicon“, Hamburgische Chroniken, hg. v. Lappenberg, S. 253: „Anno 1428 unde ok dat iar dar na qvam Bartolomeus Voet van des Koninges wegen to Dennemarken, schindede vnde rouede twe mael na eynander den kopman to Berghen in Norweghen.“ Ligesaa i en anden hos Lappenberg (l. c. S. 407) aftrykt Krønike.
