ukjendt indtil nu og fuldstændig udover min egen begribelse.»
Saa fortæller han i «Mit hjertes historie,» The Story of my Heart (1883), som er den merkeligste af hans bøger. Han trodde, at selve menneskenaturen gjemte skjulte kræfter og muligheder, noget dybere og større end vi hidtil har anet. Et dybere sjæleliv (soul-life) end vor almindelige tænkning, «en hel verden af idéer hinsides dem, som vi nu sysler med.» 1 17 havde før han udgav sit «hjertes historie» han søgt at opdage den nye tankeverden: ofte havde han troet at berøre den. Fra sin tidlige ungdom og til nu, da han var syg og lidende, havde han søgt at vinde ny magt for mennesket, gjennem omgang med naturen. Denne til sine tider saa nøgterne notisebog- mand, som førte almanak for græs og blomster og fugle og fluer, og som aldrig blir træt af at opregne alle de smaatræk, han har noteret, i daglig om- gang med naturen søgte han at vinde dens fulde for- trolighed og fylde sin sjæl og sit legeme med dens liv. Stundom var han ligeved at opdage en ny og høiere tilværelsesform (an existence of a higher kind). «Jeg føler, mens jeg skriver disse ord, i selve dette øieblik føler jeg, at hele luften og solstreifet derhenne paa det pløiede land og de fjerne blaa luftlag og ætheren omkring . . ., de er fulde af sjælsliv, af sjælelige hem- meligheder, noget udenfor alle tiders erfaring.» «Alt omkring mig er overnaturligt» . . . . . «Jeg gik ned til sjøen. Jeg stod, hvor skummet kom op til mine fødder, og saa udover det solbelyste vand. Den store jord bærende paa sin rigdom af sæd, og haugene
