af en forpagter af fri bondeæt. Havde ikke lyst til jordbrug, heller ikke indesiddende arbeide; men desto mere til at streife om i naturen og drømme sig ind i dens liv. Især drømte han tidlig om at indsuge jor- dens og græssets og eketrærnes magt, om at ud- presse aandsmagt af selve naturen. «Jeg pleiede at lægge mig i græsset paa et ensomt sted, lægge mig udstrakt paa ryggen, saa jeg følte jordens favntag. Græsset stod høit over mig, og svaiende grenes skygger dansede over mit ansigt .. Jeg saa op i luften med halvlukkede øine for at taale det blændende lys. Bier summede over mig, der var nyn i luften, grønfinker sang i hækkerne. Lidt efter lidt gled jeg ind i sommerdagens intense liv, . . jeg kom til at føle jordens lange levnetsløb helt tilbage til den fjerneste fortid . . . Fra alle tidsaldre søgte min sjæl at ta alt det sjæleliv, som havde gjennemstrømmet dem . . Han attraaede al den kraft, som var i græs og blom- ster, i de millioner blade, hele solens energi; han attraaede den i form af aandskraft. Hans attraa blev til bøn af en egen art. Han brugte alle de tusen græsstraa, buske og trær, fuglesang og insekternes summen til at bede om magt I used them all for prayer. Om natten attraaede han stjernerne, ikke deres stoflige tilværelse, men en aandskraft, som sva- rede til deres fysiske storhed og magt. «Om morgenen, naar solskiven steg op over haugen, . . . da fyldte hele solopgangens herlighed mig med bøn, hedere og mere heftig end nogensinde. Bøn om at faa det dybeste sjæleliv, dybere end al den synlige verdens storhed og den usynliges. Bøn om at faa en fylde af sjæl,
