- at de tre grænsefæstninger skal rømmes av de norske tropper, likesom ogsaa egnen like til Glommen og Hvaløerne, som skal være nøitral; men i fæstningeme skal lægges svenske tropper —
- at efterat fæstningerne er tat i besiddelse, skal blokaden hæves for havnene Kristiania, Kristiansand og Bergen.
De kræver et bestemt svar paa dette.
Dette var, det tilstaar jeg, ganske andre betingelser end de som Orloff og jeg var blit enige om, men det er klart, at de kræver mere end de kan opnaa; deres instruktioner bringer dem til det, især med hensyn til det som vedkommer de svenske tropper. Med hensyn til ophævelsen av blokaden som var indskrænket i de officielle forslag, var jeg mindre tilfreds; ti Orloff selv hadde i sit første forslag foreslaat blokaden hævet helt ut. Men øiensynlig har de andre utsendinger raadet ham fra dette ædelmodige tilbud. — Prøisens utsending sa, at de maatte gjøre forslag som ikke var svenskerne imot, men at jeg kunde svare det jeg vilde, og han satte mig endog paa den tanke at si et ord i min note om kongen av Danmark og hans stilling likeoverfor Norge, som er saa litet fortjent. —
Hr. Martens er skjønaand, og han læste op for mig en artikel eller et utkast, som han forsikret at ha skrevet i Kjøbenhavn, i form av en erklæring fra gesandterne til det norske folk; her gjendriver han meget daarlig de grundsætninger som har drevet det norske folk til at verge sin ret, og derefter gir han et billede av de farer og ulykker som venter Norge, hvis det haardnakket verger sin selvstændighet mot Europas forenede stridskræfter, og av de fordeler som vil bli sikret det hvis det gaar med paa en forening med Sverige. Jeg lykønsket ham med at det var godt skrevet, og at disse herrer godt kunde si dette i riksforsamlingen; men at jeg aldrig kunde gaa med paa de grundsætninger som her var uttalt, og at jeg heller ikke kunde forelægge dem for folket. Derved blev det. —
Hr. Martens foreslog mig ogsaa at gi mig et utkast til et svar til kongen av Danmark, og jeg tror ikke at burde negte det. Med hensyn til dette brev sa han mig aldeles som Orloff, at deres instruktioner hadde drevet dem til at sætte kongen av Danmark kniven paa strupen for at faa ham til at skrive brevet, og at bare min tronbestigelse hadde faat dem til at gaa lempeligere frem end deres ordre lød
