men det var i Englands interesse og stemte med dets formelle erklæringer at sørge godt for Norges lykke, saasnart kongen av Sveriges overhøihet var erkjendt. Jeg lot ham forstaa, at her laa netop vanskeligheten, og at det store spørsmaal var, hvorledes en slik forholdsregel kunde forlikes med den offentlige mening og nationens ære. — Jeg talte forgjæves om folkeretten osv.; omkvædet var altid: Norges frelse kræver at man undgaar krig, og vi kan hjælpe eder til dette, men under den forutsætning at det ender med en venskabelig forening. —
Jeg kan ikke svigte min pligt og ikke handle anderledes end jeg kan forsvare for min samvittighet og mit folk. —
5Jeg saa igjen admiral Bille, som sa mig, at Orloff hadde været
meget ærgerlig efter at ha faat mit brev, da han holdt sig for blotstillet
i de andre utsendingers øine, fordi han hittil hadde git dem godt haab
om et heldig utfald av underhandlingerne; han paastod, at jeg var
gaat fra den ordning som vi mundtlig var blit enige om. —
Jeg lot ham si, at jeg ønsket at tale med ham den 6te om eftermiddagen, og at vi da kunde komme tilbake til det som vi hadde talt om sammen. —
Om morgenen hadde jeg sammenkaldt et ekstraordinært statsraad, og til dette hadde jeg ogsaa tilsagt de fire præsidenter i riksforsamlingen: Kammerherre Anker, oberst Hegermann, kommandør Fabricius, professor Sverdrup samt kammerherre Brock. — Jeg ga en kort oversigt over stillingen, slik som den nu var, og jeg trodde ikke at kunne handle mere overensstemmende med min pligt og ledet av stor klokskap end ved at erklære, at jeg vilde ofre min lykkelige stilling og tilbakegi mine rettigheter i folkets hænder, hvis det derved kunde spares for rædslerne ved en ødelæggende krig mot hele Europas samlede stridskræfter, at jeg derfor hadde erklært for utsendingerne, at det var nødvendig at sammenkalde en riksforsamling, og at der ogsaa maatte sluttes en vaabenstilstand. — De hadde gaat med paa det, og nu dreiet det sig bare om den sikkerhet som maatte gives Sverige. Utsendingerne krævde, at svenske tropper skulde besætte fæstningerne; men dette kunde jeg ikke gaa ind paa. Jeg hadde trodd, at vi kunde finde os i at motta tropper fra de forbundne, hvis vi som pris for dette offer
