23—29Til kongen av Danmark og min bror har jeg sendt brev med
kommandør Lassen, som reiste den 25de, for ogsaa at melde dem de
ting som er skedd her. Det som især gjør mig urolig, er betalingen
for kornet i Danmark. D’hr. Rosenkrantz, Nielsen, Pløen og Ener
Holm har ved sin fædrelandssindede optræden skaffet mig 6 maaneders
veksler paa London til et beløp av 20,000 pund sterling; den million
som er stillet til raadighet til at indløse gamle sedler med, skal
snarest mulig bli sendt til Jylland. De 100,000 daler som tilhører
universitetet, har jeg tilbudt kongen som betaling for hans korn, og jeg vil
holde universitetet skadesløs for det. Saa har jeg
Juni 11ste juni sendt alt dette med Zeiner, som var sendt av Krohg for at greie dette, og jeg ønsker inderlig at han maa komme vel frem til Danmark —
Reisende, som ofte kommer fra Danmark, har bragt mig flere
brev og nyheter. Kjøbmændene i Kjøbenhavn prøver at skaffe den
nødvendige sum til at betale regjeringen for kornet; det blir omkring
en million riksbankdaler, som skal indbetales i 3 maaneder. Disse
gode danske som saa gjerne vil hjælpe os, hvor meget jeg skylder
dem! Jeg har lykønsket min søster Charlotte med at ha faat en datter
den 9 mai —
De politiske tidender melder, at Rusland truer Danmark med alt ondt fordi Norge ikke vil gi sig; det er dog virkelig at søke en krigsgrund. Den danske regjering er svak, skjælver og vil intet heller end at se Norge fredelig undertvunget — Utsendinger fra Ruslands, Prøisens og Østerrikes hoffer er i Kjøbenhavn; jeg vet ikke om kongevalget vil holde dem tilbake, forat de kan faa ny instrukser — Prinsen av Sverige vender tilbake med sin hær, og en del av denne drar til Hamburg for at slutte sig til Benningsen, som er stillet under denne pralhans’ kommando. Han sigter efter sigende virkelig efter at se mig gjort arveløs og Danmarks krone overført paa kronprinsessen, som i saa fald skulde egte prins Oskar; men paa denne plan vil han uten tvil knække halsen, da de forbundne magter aldrig vil gaa ind paa det. Hardenberg har den 10de skrevet til mig fra Hannover, at England ønsket Norge held i sit foretagende — det hadde han hørt av hertugen av Cambridges egen mund — og at det ikke vilde vare længe, før ogsaa
