Han syntes meget tilfreds med denne erklæring — ti de venter sig
naturligvis alt av de forbundnes hjælp — han bad om at samferdselen
kunde bli opretholdt, og at han kunde gaa over grænsen og dra til
Kristiania uten at bli holdt tilbake i Fredrikshald; jeg gik ind paa dette
og gav general Ohme fornøden befaling om det. — I mit svar til
feltmarskalken brukte jeg følgende uttryk: Jeg vil aldrig forraade den
tillid som folket nærer til mig; men jeg vil heller ikke misbruke den;
min optræden skal altid bestemmes av ærens og pligtens bud.“ —
Dette svar skal bli sendt fra Eidsvold til hr. Flack, som derefter drar til
Vänersborg —
10Jeg drog kl. ½11 til Eidsvold og kom der kl. 7 om kvelden. Til
at være denne aarstid var veien ganske bra, og ordningen med
hensyn til forspandet underveis upaaklagelig.
Idagmorges hadde jeg en noksaa livlig samtale med amtmand Løvenskiold, som — saa utrolig det end lyder — slet ikke har svoret eden; jeg sa ham, at det var hans ubetingede pligt at gjøre det, ti hvis han ikke gjorde det, kunde han ikke møte i riksforsamlingen. Saa talte han længe og utførlig om sin frygt og sin overbevisning om at landet ikke kunde klare sig uten at være forenet med Sverige; men jeg gav ham ordentlig besked og spurte ham, om han var saa godt inde i politikken, at han kunde forutse alle de hændelser som kunde komme til at ske, eller som alt hadde skedd til bedste for os, eller om han ialfald kjend te de andre hoffers sindelag? Han forsikret mig, at hans opfatning var en frugt av moden overveielse; men jeg tror snarere, at denne dumme fyr har latt sig fange i grev Wedels og likesindedes garn, disse mænd som bare ser lykken i at vi forener os med vore fiender. — Denne klik bor paa samme sted, og jeg er viss paa at de lægger hoderne sammen —
Kl. 11 gik vi til kirken, og foran den rettet jeg nogen ord til folkets utsendinger og sa dem, at vi alle i forening vilde be Gud signe vort store verk. Professor Leganger, sogneprest til Eidsvold, holdt en vel uttænkt præken, som passet godt for leiligheten, naar jeg undtar at den indeholdt en overdreven smiger for mig; heldigvis lar jeg mig slet ikke vildlede av den virak som man overvælder mig med —
