rand, om saa bare for at vinde rettigheter for min søn — ti det franske kongehus vilde ikke regjere længe, hverken i Sverige og endda mindre i Norge, selv om dette land blev erobret. — Hvis hele Europa stod sammen mot Norge for at knuse det, saa stod den utvei tilbake at verge sig fortvilet; i hvert fald blev det riksforsamlingens sak at avgjøre rikets skjæbne, hvis det blev paakrævet at faa istand en overenskomst med Sverige ved Englands mægling. I saa fald vilde dog grundloven altid bli hævdet og verget, og naar jeg ikke mere kunde gjøre nytte her, vilde jeg vende tilbake til Danmark, overvældet med hæder o. s. v. — Slutningen blev sat til, da Falsen ønsket det, for at gjøre kongen rolig. — For resten bad jeg kongen ikke at vaage noget for sine land for min skyld, og at han da heller fik gjøre mig personlig arveløs; men at det kanske var nødvendig, at agtværdige folk som nød tillid, satte det danske folk ind i dette og med den oplysning at jeg selv var overbevist om at dette maatte gjøres. — I samme retning har jeg skrevet til oberst Tscherning, forat han kan meddele det til Danneskiold og Bardenfleth —
2General Anker blev sendt idag til England med en hel del
depescher til sin bror om alt som er gaat for sig her siden hans avreise.
Tidenderne fra svenskerne, min brevveksling med kongen etc. alt blev
ham meddelt. — Jeg har ogsaa skrevet til konsul Konow i Holland,
som skal fragte skib, forat disse kan gaa til Danmark, laste korn og
bringe det til Norge, hvis produkter de kan føre tilbake til Holland.
General Anker skal avløse sin bror, hvis han maa forlate England. —
3Idag har jeg læst et grundlovsutkast av sorenskriver Falsen og
lektor Adler, som jeg i mange retninger synes meget godt om. Magten
var godt delt mellem kongen og folkerepræsentationen; han beholdt
vetoet i den lovgivende nationalforsamling. Han skulde ha al magt til
at gjøre godt og ikke ondt — Jeg gjorde nogen bemerkninger, og han
foretok nogen ændringer, og jeg har sammenlignet det med Treschows
utkast; jeg har git mine bemerkninger til Sverdrup og Bergh, saa at
de kan gjøre det endelige utkast, der kan tjene som grundlag for
komitéen —
