Side:Christian Frederiks Dagbok.djvu/171

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
162
CHRISTIAN FREDERIKS DAGBOK 1814



15 Idag har Thygeson igjen vist sig min tillid værdig ved at motta det hverv som er likesaa nyttig for mig som for ham i hans stilling, nemlig at overbringe mit brev til Hans Majestæt. Imorgen har jeg besluttet at samle en del mænd av den høieste rangklasse, som er min tillid værdig, for at sætte dem ind i vor nærværende stilling og mine planer og for at høre deres mening. Jeg har ogsaa besluttet at ta mig en tur til hæren for at tale med de høiere officerer baade ved Hegermanns og Staffeldts brigader. Forøvrig har jeg arbeidet meget, og Holten er reist til Kristiania for at faa trykt det som skal offentliggjøres. —


16Denne dag vil altid bli mindeværdig for mig. Jeg støttet min mening om det nødvendige i at stige op paa tronen, ikke bare paa det gode indtryk som en energisk optræden vilde gjøre i nationens og Europas øine, men især paa min ret til at arve og bestige denne trone, som ved kong Frederik den sjettes ulovlige avstaaelse var tilfaldt mig som arv. —

Da jeg idag samraadet mig med retslærde som Rosenkrantz, Sommerhielm og Falbe og med oplyste mænd som Treschow og Sverdrup, var de alle av den mening at kongeloven ikke indeholdt noget om dette uforutsete tilfælde, og at man ikke kunde fråkjende en enevoldskonge retten til at avstaa en del av sine land; i motsat fald kunde en uheldig krig ikke ende uten med statens fuldstændige opløsning. — Meget langt fra at ville grunde min ret til tronen paa et grundlag som der kan tvistes om; meget langt fra, sier jeg, at ville ved falsk ærgjerrighet kræve en krone som ikke tilhører mig med klareste ret, har jeg grundig overveiet dette vigtige spørsmaal, og jeg har med en glæde som bare en mand med rene hensigter kan ha, hørt den tale som professor Sverdrup har holdt for mig i en privat audiens, og hvori han indtrængende bad mig om ikke at sætte kronen paa hodet mot næsten alle oplyste mænds mening. „De rettigheter, sa han, som Frederik den sjette har git fra sig, tilfalder igjen nationen; det er av dens haand De skal motta en krone som blir saa meget vakrere naar den er skjænket av folkets kjærlighet." —