Hopp til innhold

Side:Caspari Polemiske sonetter.pdf/94

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

90.

Ja Epigoner ere vi fra Dage,
der havde Aandens Klang i Maal og Munde,
og vore Fremskridts straalende Rotunde
er ikke stor nok til vort Savn at tage.

Og derfor klage vi, og maa vi klage,
som Høsten klager i Apollos Lunde:
thi Taage reiser sig fra klamme Grunde,
og der er intet Solstreif mer tilbage.

Thi, naar vi se, at de, hvis varme Sange
sprang ud af Nordens sene Sommertanker
med al den Glød den skjære Himmel sender,

At Sværdet glipper selv i deres Hænder,
at ogsaa deres Stræv er vilde Ranker,
da mærke vi, at Tiderne er trange,