Denne siden er korrekturlest
84.
Den sidste Mand var svunden bag en Skrænt,
de rene Toner ned i Dybet glede,
Marschbølgens lette, legelystne Kjede
blev stedse løsere for hvert Moment.
de rene Toner ned i Dybet glede,
Marschbølgens lette, legelystne Kjede
blev stedse løsere for hvert Moment.
En stille Dæmring, som et Slør udspændt,
indhylled’ Skovene i Sørgeklæde,
en enlig Ørn for hjemad til sin Rede,
og en for en blev Stjernehæren tændt.
indhylled’ Skovene i Sørgeklæde,
en enlig Ørn for hjemad til sin Rede,
og en for en blev Stjernehæren tændt.
Se, da gled ud af Dæmringens Gevandt
endnu en Ridder uden Frygt og Dadel
og fulgte langsomt frem i Togets Spor.
endnu en Ridder uden Frygt og Dadel
og fulgte langsomt frem i Togets Spor.
De blege Læber eied’ ikke Ord,
og der var Dæmring over Øiets Adel,
som han red stille nedad og forsvandt.
og der var Dæmring over Øiets Adel,
som han red stille nedad og forsvandt.
