Denne siden er korrekturlest
59.
Man kaldte engang Poesien bunden,
fordi den just i Formens strenge Baand
beviste mig som Stoffets frie Aand
i Brydeleg, men aldrig overvunden.
fordi den just i Formens strenge Baand
beviste mig som Stoffets frie Aand
i Brydeleg, men aldrig overvunden.
Men denne Bundethed er nu forsvunden,
Materien har Sceptret i sin Haand
og tror sig skjøn og fri i samme Mon,
som den faar jævnet Skrankerne med Grunden.
Materien har Sceptret i sin Haand
og tror sig skjøn og fri i samme Mon,
som den faar jævnet Skrankerne med Grunden.
Lig en af hine grækiske Slavinder
med Slægtens Adelspræg i Form og Miner
i Trællekaar hos stolte Romerinder,
med Slægtens Adelspræg i Form og Miner
i Trællekaar hos stolte Romerinder,
Er Poesien Træl hos Messaliner,
snart maa den sminke tøilesløse Kinder,
snart røre Plek’tret, naar „Superba“ hviner. —
snart maa den sminke tøilesløse Kinder,
snart røre Plek’tret, naar „Superba“ hviner. —
