Denne siden er korrekturlest
14.
At gjøre Tvivlen til sin Digtnings Kjærne
er som at reise Hus og glemme Taget,
man sidder der imellem Bjælkelaget
og fryder sig ved mangen gylden Stjerne.
er som at reise Hus og glemme Taget,
man sidder der imellem Bjælkelaget
og fryder sig ved mangen gylden Stjerne.
Lidt luftigt er det sagtens for ens Hjerne;
men med lidt Granbar over sammenstaget
og Phantasien da til Bistand taget
la’r jo den værste Træk sig altid fjerne.
men med lidt Granbar over sammenstaget
og Phantasien da til Bistand taget
la’r jo den værste Træk sig altid fjerne.
Al femte Akt gaar frem af indre Love;
men Tvivlen gjør om Loven Marsch paa Stedet,
og maa formelt i femte Akt dog ende.
men Tvivlen gjør om Loven Marsch paa Stedet,
og maa formelt i femte Akt dog ende.
Jo længer frem den derfor maa sig vove,
desmere sløres Tanken, vakler Fjedet,
desflere Stjerneskud maa Synet blænde.
desmere sløres Tanken, vakler Fjedet,
desflere Stjerneskud maa Synet blænde.
