Side:Bull Oinos og Eros.pdf/62

Men ak, at han vil komme som bestandig,
for barnslig at betro sig, kan jeg spaa —
uskyldig og fantastisk og umandig,
og, for min længsel, ikke til at naa!

Og jeg vil være vakrere end ellers,
og jeg vil villig gi ham et kvartér,
og lytte til min yndige fortællers
vision, om hvad i skyerne der skér!

Dén arme lille stunden faar han retten
til føleri, saa meget som han vil!
Saa vil jeg lukke haanden om stiletten
og gaa ham ganske nær og støte til —

og mens han stirrer stort paa mig i vaanden,
og bare spør mig med et smertesmil,
saa vil jeg si ham, før han opgir aanden,
at gjemt i vaabenet var gudens pil!