Side:Bull Oinos og Eros.pdf/58

Grove, gigantiske,
strækker de brynjerne
op over lønnene, lindene,
almuen,
og gjennem vrimmelen
nede i hverdagen
danser den blodrøde
skinnende valmuen!

Danser den éneste,
ført af den stærkeste,
ledet af seireren
myndig frem –
mennesker vender sig
skye, og kjender sig
kummerlig grimme og grå
for dém!

Længe, uendelig længe
kan valmuen
følges i færdselens flom
mot vest!