Denne siden er korrekturlest
Ute stiger sommeren, og varmer
hendes knær og hænder, og der glir
gyldne pletter over ryg og armer
som et flygtig, løfteluftig sir —
indtil et forelsket festlys strømmer
gjennem druens lysegrønne gamme,
og den lille dronningen, som drømmer,
blir aldeles solhvit med det samme!
hendes knær og hænder, og der glir
gyldne pletter over ryg og armer
som et flygtig, løfteluftig sir —
indtil et forelsket festlys strømmer
gjennem druens lysegrønne gamme,
og den lille dronningen, som drømmer,
blir aldeles solhvit med det samme!
Aldrig har den bittelille kvinden
i sit korte jordliv følt det saan!
Eftertænksom stirrer hun, med kinden
yndig støttet mot sin smale haand!
Ak, hvad i alverden kan den ville
slik en straalende og farlig styrke?
Det er jamen best at sitte stille,
sitte ydmyk hen, og la sig dyrke — —
i sit korte jordliv følt det saan!
Eftertænksom stirrer hun, med kinden
yndig støttet mot sin smale haand!
Ak, hvad i alverden kan den ville
slik en straalende og farlig styrke?
Det er jamen best at sitte stille,
sitte ydmyk hen, og la sig dyrke — —
Solen hersker! Nu er druen gylden
paa sin grønne kvist, og hænger fuld,
skimrende og svulmende, med fylden
af sit gode, drikkelige guld —
paa sin grønne kvist, og hænger fuld,
skimrende og svulmende, med fylden
af sit gode, drikkelige guld —
