Denne siden er korrekturlest
Men ingen af silvanerne, som stormer
blev tæmmet til en varende idyll,
men mænget sig med tusinder af former,
for livets elskelige, egen skyld,
for saa med sønderslidte nessusskjorter
og døende dryader i sit fang
at kaste sig mot dødens kobberporter,
— — og pludselig at møtes af en sang!
blev tæmmet til en varende idyll,
men mænget sig med tusinder af former,
for livets elskelige, egen skyld,
for saa med sønderslidte nessusskjorter
og døende dryader i sit fang
at kaste sig mot dødens kobberporter,
— — og pludselig at møtes af en sang!
Der strømmer ind en flod af klare klanger
fra lindetræets morgenkolde løv —
det er en ensom liten vingesanger
som noen har faat vækket af sit svøv! —
en sanger, som har kvidret, kvædet, kjæmpet
saa rikt, at skyggerne, de julityste,
har bare halvt faat døvet den og dæmpet
dens verden af bevægelser i brystet!
fra lindetræets morgenkolde løv —
det er en ensom liten vingesanger
som noen har faat vækket af sit svøv! —
en sanger, som har kvidret, kvædet, kjæmpet
saa rikt, at skyggerne, de julityste,
har bare halvt faat døvet den og dæmpet
dens verden af bevægelser i brystet!
Og han, i hvem det pinefulde gyset
af legemernes orgier er omme,
han hvisker: Klare lille glaam af lyset
som midt i døden varsler om dets komme ―
af legemernes orgier er omme,
han hvisker: Klare lille glaam af lyset
som midt i døden varsler om dets komme ―
