Denne siden er korrekturlest
Saa elskede, paa énting kan vi stole:
naar han arbeider, er hans øine blinde —
nu skal han skrive til en silkekjole,
saa netop nu i kveld er timen inde!
Nei kys mig ikke mere — siden, siden,
jeg kysser ikke godt naar jeg har hatt!
Nu faar vi kvelden fri til elevetiden,
for han blir ikke færdig før inat!
naar han arbeider, er hans øine blinde —
nu skal han skrive til en silkekjole,
saa netop nu i kveld er timen inde!
Nei kys mig ikke mere — siden, siden,
jeg kysser ikke godt naar jeg har hatt!
Nu faar vi kvelden fri til elevetiden,
for han blir ikke færdig før inat!
Men han, som kanske visste, hvad der hændte,
sat foran lyset i sit kammer, stum —
en liten marifly paa haanden rendte
og var hans hele lykkeverdens sum!
Saa blev den var den fagre flammesolen
og bruste ind fortryllet i sin død —
og han skrev heftig væk for silkekjolen,
fordi en haard og himmelsk tvang ham bød!
sat foran lyset i sit kammer, stum —
en liten marifly paa haanden rendte
og var hans hele lykkeverdens sum!
Saa blev den var den fagre flammesolen
og bruste ind fortryllet i sin død —
og han skrev heftig væk for silkekjolen,
fordi en haard og himmelsk tvang ham bød!
Han kunde det fra før, at det at glemme
en længsel og en rædsel, det bestaar
i, drømmende og kold at kunne klemme
med haanden over nerven i et saar —
en længsel og en rædsel, det bestaar
i, drømmende og kold at kunne klemme
med haanden over nerven i et saar —
