Side:Bull Oinos og Eros.pdf/16

Trangen til slikt forlot mig!
Bølgende frem under vaarens hvælv
strømmet af mennesketræk en elv
mægtig og blankt imot mig!

Vinterens staalgraa orden
langsefter husene hèr, var sprængt —
færdselen frigit, og herlig trængt
utover fortaugsbaarden!

Strøket saa ut som en slette
under et vandrende folkeslag!
Hèr, i det vældige jævndøgnsjag
hørte jeg til med rette!

*

I tætteste folkestimen
sér jeg en selvsyk liten æsthet,
hilsegeskjæftig og ferm og fet,
komme fra franskbrødtimen!