Denne siden er korrekturlest
ANIMA
Aa, hvile saan i ly av vinterrugen,
imellem vakre blomster paa en vang,
og gjennemvandre dig med hele hugen,
dig, Anima, med hodet i dit fang — —
Vi er jo havnet paa en hellig ø
med skyer over os, og sommersjø,
som folder sine blanke melodier
ut paa en gylden slettesand som tier!
imellem vakre blomster paa en vang,
og gjennemvandre dig med hele hugen,
dig, Anima, med hodet i dit fang — —
Vi er jo havnet paa en hellig ø
med skyer over os, og sommersjø,
som folder sine blanke melodier
ut paa en gylden slettesand som tier!
I ømme læber, hvor jeg kjender Eder,
I alltid levende og friske fund! —
ti for dit dype hjerte er din munn
en blussende og heftig stedfortræder!
I alltid levende og friske fund! —
ti for dit dype hjerte er din munn
en blussende og heftig stedfortræder!
