Denne siden er korrekturlest
Da kom et stormkast av de vilde, forte,
om hvilke ørkenrikerne beretter,
og svøpte over verden vor en dimme ―
og da den vek igjen fra jordens sletter,
var alle syndens sorte skygger borte,
fordi de var forsvunnet, alle grimme!
om hvilke ørkenrikerne beretter,
og svøpte over verden vor en dimme ―
og da den vek igjen fra jordens sletter,
var alle syndens sorte skygger borte,
fordi de var forsvunnet, alle grimme!
Og Gud, hvad kom der for en guldren tone
i luften mellem menneskernes lunder,
slik ædel, aapen frihet efter stormen! —
og rundt paa sletterne gik mænd og kvinner
med smil af skjøn mystik om sine munner
og smidige som gudebørn i formen!
i luften mellem menneskernes lunder,
slik ædel, aapen frihet efter stormen! —
og rundt paa sletterne gik mænd og kvinner
med smil af skjøn mystik om sine munner
og smidige som gudebørn i formen!
De faa, de forte, vingelette mennesker,
de var alene nu i livets haver,
og turde være vakre, og berustes,
og fandt hinannens hænder over graver,
i hvis umættelige mørke smuldret
de arme træk av alle dem, som knustes!
de var alene nu i livets haver,
og turde være vakre, og berustes,
og fandt hinannens hænder over graver,
i hvis umættelige mørke smuldret
de arme træk av alle dem, som knustes!
