Denne siden er korrekturlest
PROLOG
TIL „EN FOLKEFIENDE“
Barhodet i en kjølig, nordisk dag
halstarrig bred i bringen og i hærden,
staar han beredt, den sterkeste i verden,
til, rundelig, at gi og motta slag,
og bolde skansen mot et mandstærkt lag!
Aa, ingen Brand ved evighetens trappe,
forvildet, jaget, hjemløs, men en mand,
som ut af levende og karsk forstand,
har viklet hjemmet om sig som en kappe,
og roper, rungende af mot: Kom an! ― ―
Den ene, præsten, tragisk rykket op,
et træ med kvistet, sønderflænget stamme,
forkullet, brændende fra rot til top
paa alteret, i faafæng offerflamme!
halstarrig bred i bringen og i hærden,
staar han beredt, den sterkeste i verden,
til, rundelig, at gi og motta slag,
og bolde skansen mot et mandstærkt lag!
Aa, ingen Brand ved evighetens trappe,
forvildet, jaget, hjemløs, men en mand,
som ut af levende og karsk forstand,
har viklet hjemmet om sig som en kappe,
og roper, rungende af mot: Kom an! ― ―
Den ene, præsten, tragisk rykket op,
et træ med kvistet, sønderflænget stamme,
forkullet, brændende fra rot til top
paa alteret, i faafæng offerflamme!
