Side:Bull Oinos og Eros.pdf/111

Den majestætiske medaljongen
som lot sig tigge isted saa tyndt
bær’ kontrafeiet af stjernekongen,
som éngang slog den til gangbar mynt
paa himmelhvælvet!

Naa, skal du stadig bli ved at trasse?
«At maanen ofte har form af sigd,
og hvordan billedet saa kan passe?»
Ak, vit, min beste, at du er vigd
til evig blindhet!

Du burde vite det svært bekjendte,
at i princippet er maanen rund,
men det kan hænde, på firmamentet,
at den blir halv eller hul en stund,
(paa grund af trykket.)

Stik dén, høistærede! Dét var kniven!
Nu faar jeg kanske en smule fred
og kan faa følge vidunderskiven,
som alt er kommet for langt afsted
i ødemarken!