Denne siden er korrekturlest
saa visse om sin sødme, mot ens sind!
Og midt i dette glade mylret saa
en ogsaa sprogets allerminste smaa!
De spæde ordene, som finest, nøiest
er avn ved tanken, selv naar den naar høiest —
dens klare «Tænk — !» og «Nei — !» og «Ja!» og «Jo!»
(som romantiken knuste med sit «O!»)
alt sindets lille hjemliv, hvor han fik det
elskværdig og fortrolig med i digtet!
— — — — — —
Men følg ham nu i alldagsdiskussionen,
og se, hvor han almægtig hadde tid
— trods unionens bitterlige strid —
til dagstøtt at husere med nationenl
Aa, sé ham, naar han lykkelig fik sat
problemer under stormende debat!
Da var han rigtig hjemme — hans forstand
var klar og bitende som klippevand,
Og midt i dette glade mylret saa
en ogsaa sprogets allerminste smaa!
De spæde ordene, som finest, nøiest
er avn ved tanken, selv naar den naar høiest —
dens klare «Tænk — !» og «Nei — !» og «Ja!» og «Jo!»
(som romantiken knuste med sit «O!»)
alt sindets lille hjemliv, hvor han fik det
elskværdig og fortrolig med i digtet!
— — — — — —
Men følg ham nu i alldagsdiskussionen,
og se, hvor han almægtig hadde tid
— trods unionens bitterlige strid —
til dagstøtt at husere med nationenl
Aa, sé ham, naar han lykkelig fik sat
problemer under stormende debat!
Da var han rigtig hjemme — hans forstand
var klar og bitende som klippevand,
