27
efter Landsens Maal og havde Tapeter med brune Blomster paa hvid Bund. Den brede Bispeseng stod der drivende hvid med Forhæng af heklede Tæpper. Rullegardinet var hvidt og altid nede; paa Speilbordet med det hvidkniplede, side Bordtæppe stod en Karaffel af blaat Glas med runde, udringede Udslibninger og Glas af samme Sort hvælvet over. En stor Ovn fra Bærum Verk med mystiske Bukkehoder udstøbt paa Siderne stod i det inderste Hjørne graablank pudset, og gav Værelset sin eiendommelige Lugt af Ovnssværte og indestængt Solvarme.
Værelset laa i anden Etage og var det eneste, som kunde beboes paa hele Nysalen. Thi Rummet ved Siden brugtes nu bare til Vadsk og Skomageri, og nedenunder var det mørke Vognskjule med en ældgammel, knust Kaleschevogn fra Præsten Storms Tid. Der brugte ogsaa Lig at staa, og der hørtes underlige Sukk og rare Knepp, især ved Kveldstid og i Mørke.
Ola Styggpaajord, Drengen, og Lars Enkegaarden, som havde hentet den nye Lærers Tøi paa Berg, hvor han havde ligget første Nat, kom nu stampende opover den tværbratte Trappe og satte et Par smaa Kufferter ned midt i Værelset.
Den nye Lærer rulled Gardinet opp og slog begge Vinduer paa vidt Gab.
