97
Vinterstue nede paa Jordet færdig. Tømmeret var hjemkjørt for fem Aar siden fra Atnelien. Saa nu syntes han, han var forsvarlig færdig — Slægten maatte vel nu sidde selvhjulpen og velhjulpen fremover alle Tider!
Han saa nedover.
Det blinked i den brede Tømmerbile, som bed i den øverste Stokk paa Kvarvet; Blyloddet hang langs Væggen ned; for nu lagde de Slindene.
Den brede gamle Næve flytted Krogstaven — Ja nu var han vel færdig!
Da vækked igjen Hunden.
Kjære, hvem kunde dette være, som var saa nære og ikke kom frem til Gards?
Løskar kanske eller sligt, som skulde til Sollien aat’m Embret eller derbortover? Kanske til Grøtdalen? Det drog ofte nogen didover nu, siden han Per Halvorsen, som fik ti a Siri Grøten, havde faaet sig opp Gard bortpaa der!
Ja, Gard vilde de alle ha!
Han snudde sig og gik ind.
Og det sov Kviltidssøvn videre paa Hanestad Gaard i Sommersolstegen. Bilen stod og blinked bred og still i Slindstokken. Hunden laa med solrindende Øine lukkede.
Men ovenom Gaarden, Ragstveien til Atneosen, gik nogen i Saueskindsvams med Kniv i messing-
