30
Da kjendte hun sig stærkt hed i Bringen, skjønt
det var Høstdag og Aspen alt havde begyndt at
skjælve med høstbleke Blade.
Saa bad Præsten, Hrr Erik, hende at sidde. Men hun vaaged ikke og stod.
Da spurgte han hende meget ud om denne hendes Søn Kristen, og hun stred meget med, hvor langt og hvor sandt hun skulde svare.
Da hun nu havde svaret baade ja og ha og ingenting længe, mørkned Hrr Erik mere i sit Ansigt, og saa spurgte han hende og sagde:
«De fortæller og tror, at denne din Søn er som Barn af Fant forbyttet. Har Du nogen Tro derom?»
Da svared Johanna:
«Nei. Om det trur je intet, at det saa skulde være. Han har brunt Fømærke lige under venstre Brystvorte. Slikt havde og Far hans, han Jacob.»
Da nikked Præsten.
«Men dette, at han er svart og har farende Fants Øine, hvad kan saadant have sig?» spurgte han.
Johanna hun taug.
«Det vet je intet,» sagde hun saa.
Men hun blev rød som Blod og saa ned i Gulvet fremfor sig for Præsten.
Dette fornam Præsten og skjønte, at hun vidste noget og ikke vilde fortælle.
Da sagde Hrr Erik:
