164
Fire svarte Skygger stod bøiet omkring.
Tater-Kristen slog med Øksen sagte paa det glohede Metal. Det gav en liden kort, dræbt Klang.
«Hit med Aarer,» sagde han lavt. «Ho er før varm.»
To af de tre sprang.
Lidt efter hørtes der et forunderlig metalmumlende Jø nedover Øren mod Sjøen.
Det var Klokken, som blev væltet og rullet mellem Stenene frem til den nærmeste Baad. Saa sukked det, som om noget stort levende døde.
En Stund efter rodde de to Baade i Maaneskinnet langsomt og forsigtigt midt ud paa Viken. Komne did, hvor Gjørmen begynder og rødøiet Mort staar paa Dybet, lagde de Aarerne opp.
De to Mand i Baaden med Klokken gik over i den anden Baad. To Mand stemte Aarerne mod Klokken, og to Mand holdt fast.
Baaden tog langsomt Slagside og hvælved. Med et stort Skval sank Klokken; Baaden gled vippende og gyngende tilbage. Aareslag hørtes videre indover svarte Viken; saa laa Sjøen blank.
Dagen efter blev der stor Harme over hele Ytterbygden. Lensmanden reiste straks nordover til Præsten og fortalte, hvad der var hændt, og
