84
«Mar to vil ihop,» lagde Thore til.
Præsten kræmted.
«Han var hendes Far!» sagde han.
«Ja tru det,» svared Thore. «Ho var no fuill ittnaa Krøttør ho heil væ,» føied han til.
Præsten rykked til. Thore saa paa ham, hed i Ansigtet. Øinene var blaa og stærke; der laa en Fold mellem Øienbrynene.
«Ho var da vaksen Jente,» fortsatte han. «Aa ho tær fuill den, ho vil!»
Præsten fikk Brillerne paa. Gik, fort, frem og tilbage og satte sig atter.
«Hvordan gik alt dette til?» spurgte han bydende. Han lagde Armene overkors og sad i Værdighed.
«Jo — det ska je nok fortælje dei,» sagde Thore Braaten. Og nu kom det i brudt Fortælling med lange Pauser og mangen undselig Sving, hvorledes de to var vokset op sammen og havde holdt af hinanden fra Børn af.
«Vi maatte ihop vi» — blev der sagt; den unge Mand var blank i Øinene.
Præsten nikked energisk.
«Ja!» sagde han; han kræmted stærkt. Og saa blev der videre fortalt, nu i større Fortrøstning og med Øinene alt i et søgende Præstens, hvordan Ola Glomgaarden med Vold og Magt havde villet tvinge Berit til dette Giftermaal med Gjermund Haugset og at hun hele Tiden havde negtet.
Og saa fremdeles, hvorledes Ola Glomgaarden paa egen Haand og uden at hun havde vidst
