75
Efter hende ropende kom Fasteren, Karen, som
havde faaet et Skimt af hende, da hun smatt ud
Kjøkkendøren.
«Berit!» ropte hun.
Berit snudde sig ikke, bare sprang; nu dreied hun ind paa Sundveien og var ved Baaden. Det tog nogen Tid at laase op og faa Baaden ud; idet hun sprang i og stødte fra, var Fasteren fremme i Veien.
«Berit!» ropte hun.
Berit var alt paa Elven; nu tog hun Skatestangen og stødte Baaden ud i den stride Strøm.
Men da hun første Gang bunded med Staken og skjøv sig udpaa, ropte hun til Fasteren, som nu stod angst paa Stranden:
«Hels’m Far aa sei, at kjem’n att in Gaang teil, saa gaar je aat Ælven!»
Hun staked videre udover i den stride Strøm med sikre lange Staketag, mens Fasteren stod angst og handfalden paa Bredden.
«Aa jø for Tilstand,» mumled Karen Glomgaarden; hun snudde og gik langsomt Sundveien opp, efterat hun havde seet Berit velbergen lægge til ved Viken paa den anden Side.
Men da Ola Glomgaarden hørte, hvad der var skeet og at han anden Gang var uden baade Datter og Baad, slog han i Bordet for Karen, Søsteren.
«Detta er di Skjyld,» skrek han.
«Nei ti still naa,» svared Karen Glomgaarden
