28
klæde og smøg Bagveien ud, bortom Fjøset, nedover Jordet og frem til Elven, hvor hun straks gik i Baaden og staked sig over til den anden Side.
De to Haugsetfolk blev vel modtagne paa Glomgaarden; de var jo af Slægten og dertil rigt Folk; Ola Glomgaarden havde da ogsaa en Tro paa, hvad Erend de kom i.
Da de vel havde ædt og drukket — Faderen spurgte et Par Gange efter Berit; men hun var ikke at finde — og da de nu sad alene i Stuen de tre Karfolk, rykked Haugsetgubben frem med sit Erende.
«Ja, je vet itte, aa Du synes je,» sagde han uden videre; «men hain Gjermund undres paa, om han kunde faa a Berit.»
Gjermund Haugset saa ned paa sine Fingre, rød i Ansigtet. Hans Fader saa bent paa Ola Eriksen og ventet Svar.
Ola Eriksen saa tankefuld frem for sig.
«Saa?» sagde han.
Der blev en passende Tid stille. De tre sad alle og tænkte.
Da sagde Ola Eriksen:
«Er døm sams om detta døm da?» — han saa bortpaa Gjermund som snarest og fra ham paa Faderen.
Berger Haugset kræmted.
«Ja, je vet itte je,» sagde han; han veksled Blik med Sønnen.
Denne maatte nu svare.
«Je har ailler spord,» sagde han lavt.
