107
Søndagen efter blev der lyst fra Prækestolen første Gang for Thore og Berit. Al Bygden undred og fik nok at tale om i de første fjorten Dage; men saa, da tredie Gangs Lysning faldt og intet mere hørtes, kom al Tale bare paa Brylluppet, som skulde holdes paa Glomgaarden. Ola Glomgaarden vilde have det saa gildt som gjørligt, og mange hundred Mennesker fra Bygden blev budne.
Det var Dagen før Brylluppet.
Thore Braaten og Braatenfolket holdt sig hjemme som Skik var. Brudgommen skulde ikke se Bruden før paa Kirkeveien. Og Overenskomsten var da, at Brudgommen, som skulde ride paa Storbronen, skulde vente Bruden og Følget ved Sundstedet.
Kvelden kom. Paa Glomgaarden var der fuldt af Bryllupsgjæster fra Elvedalen, som var komne de mange Mils Ridevei op.
Fremved Sundstedet laa Glomgaardsbaaden, og paa den anden Side Braatenbaaden, de eneste to Baade i mange Miles Omkreds. Med Braatenbaaden skulde næste Morgen Brudgommen Thore og hans Forældre sætte over til østre Bredd; der skulde Drengen fra Glomgaarden møde med Storbronen, før Brudefølget kom.
Det var mørk Augustkveld.
Fremover Veien fra Tegnstaden til Sundstedet gik en Mand fort. Han havde Øks paa Nakke og Skræppe paa Rygg. Han saa ud, som skulde han paa Sæterfærd.
Paa Tegnstaden havde han ikke været indom,
