106
Han satte Brillerne fastere.
Berger Haugset veksled igjen Blikk med Gjermund.
«Je vil tala me’«m Ola om detta,» sagde han.
Da gik den lille Præst lige hen til Haugsetgubben.
«Paa Søndag lyser jeg efter Ola Glomgaardens og Berits eget Forlangende for hende og Thore Braaten til Egteskab,» sagde han. «Gjør Du en eneste Indvending, Du eller din Søn, saa indsender jeg øieblikkelig til Departementet Forlangende om retslig Tiltale; jeg offentliggjør ogsaa den hele Sag for Menigheden, saa faar vi se, hvordan Du siden kommer til at staa her i Bygden.»
Berger Haugset lo tvungent.
«Ja, det faar vi sjaa,» svared han.
Præsten kræmted.
«Min kjære Berger,» sagde han. «To unge, som holder af hinanden og som lider for sin Kjærlighed, har alle med sig; — en gammel Mand, som voldelig vil tvinge Kjærligheden, blir bare til Latter for hele Bygden. Faa Du din Søn gift med en, som vil ha ham; der er nok af dem. Farvel!»
Han braasnudde og gik.
De to stod handfaldne og stirred efter ham.
Men da hans lille tætte Skikkelse paa Hesteryggen drog forbi Høgsetsvinduet, snudde Berger Haugset sig mod sin Søn.
«Detta var værst,» sagde han.
