102
«Det var rigtig bra det,» sagde han.
Nu kom Berit ind med Rømgrøten, og de to Mænd gjorde snart grundig Besked.
«Nu har vi det rigtig koseligt, min kjære Ola,» sagde Præsten oprømt og fed om Hagen. «Her var rigtig saa øde, før hun kom.»
Ola saa bort paa Berit, som smilte og gik.
«Det er saa rart med Kvindfolk,» sagde han.
Præsten drakk af det stærke Øl.
«Jeg skal sige dig ét Ola.» sagde han og drog Pusten. «Kjærligheden er af Vorherrre; — vi skal ikke blande os i de Ting.»
Ola drakk efter Præsten men svared ikke.
Det var nogle Dage senere.
Opover Bakken fra Elven til Haugsetgaarden kom Præsten ridende. Han brugte at ride bent over Elven, naar han skulde til østre Grænd.
Paa Haugset var baade Gjermund og Føderaadsmanden, Berger Haugset hjemme.
Berger, som havde givet Gaarden fra sig, bodde i Gammelstuen; Gjermund, som havde gjort alt istand til Ungkjærringen, som skulde komme, bodde i selve Vinterstuen.
Did gik Præsten først.
Gjermund sad fremved Høgsetet og plugged Sko, da Præsten tog i Klinken.
Han lagde Sko og Hammer og blev rent anderledes i Ansigtet, da han saa, det var Præsten.
